Hos Morsø El-Service er det altafgørende, at vores medarbejdere har det godt og glæder sig til at komme på arbejde. Arbejdsglæde og lysten til at være på hold sammen skaber værdi for vores kunder, som giver masser af energi og værdi tilbage til os. Og så er den positive cirkel startet.
Hør hvad Andreas og Peter, som er elektrikere hos os, har at sige…
Jeg elsker at gå på arbejde og glæder mig til det hver eneste morgen, når jeg står op
”Hos Morsø El-Service er kunderne ikke bare et telefonnummer i ordrebogen. Morten, Poul og Dennis gør en dyd ud af den personlige kontakt. Det gælder også i forhold til os ansatte, hvor der er arrangementer og tiltag med humør i for at styrke fællesskabet. Og netop det stærke fællesskab betyder, at vi bliver bedre til at løse opgaverne i det daglige arbejde. Vi kender hinandens måder at tænke og arbejde på, og det kommer kunderne til gode.”
Mange kollegaer kommer i god tid om morgenen til at få dagens første snak og en kop kaffe
”I Morsø El-Service har vi en flad struktur, som betyder, at alle er i tæt kontakt med hinanden hver dag. For at trives i vores fællesskab er det afgørende, at man har gå-på-mod og vilje og er glad og tilfreds. Så kommer man rigtig langt. Stemningen er go’, kommunikationen lige ud ad landevejen og sammenholdet fantastisk! Og så er det fedt med variation i opgaverne, kundekontakten og det tempo, der er i arbejdet.”
